kraniosakral terapi
Ved kraniosakral terapi arbejder man med det kraniosakrale system, som består af kranie, hvirvelsøjle, korsben, hjernehinder og cerebrospinalvæske, som er den væske, der renser og nærer hele centralnervesystemet. Teknikkernes formål er bl.a. at forbedre cirkulationen af denne væske og at hjælpe kroppen til at slippe de spændinger, der har ført til smerter, uro, stress m.m., så den kan finde tilbage til sin mest optimale tilstand.
Kroppen har et fantastisk potentiale til at helbrede sig selv, men nogen gange har den brug for at blive hjulpet i gang med helingen, og her er kraniosakral terapi et blidt og effektivt værktøj.
Ved en behandling ligger du det meste af tiden på briksen, dog kan der være teknikker, der kræver, at du står eller sidder kortvarigt. Du er fuldt påklædt under behandlingen, men jeg anbefaler, at du tager blødt, løst og behageligt tøj på.

Behandlingen er meget afslappende, og det er helt normalt, at man i forløbet kan falde hen og næsten føle, at man har sovet, men man er som regel fuldt til stede lige under overfladen. Den dybe afslapning er kun et plus, da det giver kroppen god mulighed for at modtage og arbejde med.
Det kræver som regel mere end en behandling at komme i bund med problematikker, der har været til stede i kroppen i længere tid, men tre behandlinger er typisk tilstrækkeligt. Akutte eller relativt nye problematikker kan til tider løses med en enkelt behandling.
Rækken af problematikker, som kraniosakral terapi kan have en positiv effekt på er lang, men hovedpine, migræne, piskesmæld, skulder-, ryg- og lændesmerter/-problemer og stress er bare nogle af dem. Er du i tvivl om, hvorvidt kraniosakral terapi vil være en god ide til netop din udfordring, er du meget velkommen til at kontakte mig, inden du booker tid til behandling.